Stieg Larssons arv

Af Jan Stocklassa. Rosinante, 2018. 480 sider.

Jeg har ikke tidligere begivet mig af med at læse bøger om Palmemordet – dem jeg har læst om, har virket for enøjede og sensationshungrende. Men denne virkede til at kunne være anderledes seriøs. Og have, om måske ikke litterær dybde, så en saglig dybde udover normen.

Og jeg blev ikke skuffet. Stocklassa er meget reflekteret i forhold til teorierne om mordet, også om Stieg Larssons og sine egne teorier; og fremlægger det, som han og Stieg Larsson er nået frem til til læserens egen bedømmelse. Det er ganske befriende.

Samtidig er det en fængende bog at læse, den er svær at lægge fra sig. Grundskellettet i bogen, at en så læst forfatter som Stieg Larsson havde gravet så dybt i Palmemordet, og Stocklassas efterfølgende supplerende undersøgelser, er elementært spændende.

Om jeg er overbevist om Stocklassas teori? Ikke 100 procent, men det er han nok heller ikke selv. Men det er absolut en realistisk mulighed. Der er også andre muligheder, men jeg kan ikke lige se nogen andre, der er mere sandsynlige.

Skriv et svar