Tre bøger af Irvin D. Yalom om eksistentiel psykoterapi

Irvin D. Yalom (født 1931) er en amerikansk psykoterapeut og psykiater indenfor retningen eksistentiel psykoterapi, hvor fokus er på de psykologiske problemer, der har rod i problemstillinger i forhold til meningen med livet, ensomheden, friheden og døden.

Yalom har beskrevet disse problemstillinger både i romaner og i faglitteratur (lærebøger).

Og i forhold til Yalom skal skønlitterære (og krimi-) forfattere stå endog meget tidligt op for at konkurrere med hvor interessant virkeligheden kan være.


Irvin D. Yalom: Kærlighedens bøddel. Roman. Skrevet 1989. Udgivet på dansk af Hans Reitzels forlag, 1. udgave i 1994. 356 sider.

En bog der er så spændende, at man helt bogstaveligt ikke kan lægge den fra sig – det sker ikke tit, men dog indimellem. Men når bogen så samtidigt også gør en klogere både på én selv og andre mennesker, så er det en sjældenhed.

Jeg brugte det meste af min vågne tid i en weekend med at læse den bog, Yalom har skrevet, indeholdende det, som Freud ville have kaldt sygehistorier. Her anonymiseret til en form for noveller – men det er ikke autofiktion, der ingen digt, udover anonymiseringen.

“Kærlighedens bøddel” (lad ikke titlen afskrække) indeholder rekonstruktioner af Yaloms terapiforløb med mennesker, som er i forskellige former for krise eller kommer med angst/depressions-symptomer o.lign., hvor Yaloms samtaler med dem – i varierende omfang – hjælper dem. Det sker i høj grad ved at afdække og få “patienten” til at se og tage stilling til bagvedliggende eksistentielle grundvilkår (friheden, døden, at være ene i verden, meningsløsheden), som er gået i udu for patienten.

Yalom italesætter ikke sig selv som den store psykomagiker, eller prøver at få alting til at passe ind i et system – nej han er meget (selv)reflekteret, også om hvor han begår fejl. Beskrevet uden nogen former for følelsesmæssig dramatisering eller selvforherligelse.

Hans tilgang er at have så ligeværdige samtaler som muligt, hvor han og patienten foretager en fælles udforskning.

Et grundspørgsmål, som Yalom stiller, er det simple ”Hvad vil du?” Forstået helt grundlæggende, og i resten af dit liv? Hvad er vigtigt? Og hvad er derfor ikke vigtigt?

Mig fik det til at etablere et nyt mantra: ”Jeg kan jo også bare lade være”. Overfor alt det, der ikke er vigtigt, det jeg ikke virkelig vil. Fx spise for meget. Det lyder (for) simpelt, men ved at læse Yalom fik jeg tankerne i gang, så jeg kom til for alvor at føle, at det at spise så meget jo ikke er vigtigt. Og så er det, som ellers aldrig er lykkedes for mig – at sige at jeg jo også bare kan vælge at lade være med at spise den ekstra ostemad – lige pludselig temmelig meget lettere. Nærmest en selvfølge. Som jeg samtidigt følte mig glad ved, hver gang jeg sagde det til mig selv. Fordi jeg kunne mærke, at jeg så istedet forfulgte det i livet, der virkelig er vigtigt for mig.

Hermed i den grad anbefalet til alle, der vil blive klogere på sig selv, og måske få et par kvalificerede input til at komme videre med nogle problemstillinger i ens liv. (Men nej – det er ikke en selvhjælpsbog med syv trin til at gøre dit liv lykkeligt!)


Irvin D. Yalom: Sex, løgn og videotape. Roman. Skrevet 1996. Udgivet på dansk af Hans Reitzels forlag, 1. udgave i 1998. 372 sider.

Bogen er er i modsætning til ”kærlighedens bøddel” én sammenhængende roman, der nok er inspireret af virkelige hændelser, men hvor der også er digtet til og fra.

Men ellers er temaerne de samme, med tilføjelse af psykoterapeutens problemer med grænserne i forhold til patienterne.

Et særligt interessant afsnit er det, hvor Yalom lader en af sine personer fortælle om, hvordan han på et seminar oplevede Dalai Lamas reaktion på videnskabsfolk (af samme materialistiske skole som jeg selv), der tilkendegav deres vished om, at intet eksisterede udover materien. Hvortil Dalai Lama siger: “Og hvad så med tiden? Har man set dens molekyler endnu?”

Ups og atter ups… Et meget seriøst skud for boven på materialismens ellers imponerende skib. Den sad. Den vil forfølge mig. Skal jeg finde noget at lappe hullet med, eller skal jeg skynde mig i redningsbåden?

Det er fedt sommetider at blive rystet lidt i sin grundvold af højkvalificerede og skarpe indspark.

Man kan risikere at komme til at tænke og blive klogere… Både Yalom og Dalai Lama er højkvalificerede til at give den slags input.

Også denne bog får min varme anbefaling.


Irvin D. Yalom: Eksistentiel psykoterapi. Fagbog. Skrevet 1980. Udgivet på dansk af Hans Reitzels forlag, 1. udgave i 1998. 560 sider.

Dette er Yaloms lærebog i eksistentiel psykoterapi til kommende psykoterapeuter. Og er nok grundbogen indenfor dette område.

Kan man så som en, der ikke skal være psykoterapeut, få glæde af den?

Ja, i allerhøjeste grad!

Her gennemgås et efter et, hvad de fire eksistentielle områder (døden, friheden, ensomheden og meningsløsheden) er grundlæggende problemstillinger for alle mennesker, og hvordan man kan tilgå dem. På en meget forståelig måde også for ikke-fageksperter. Man bliver dyleme klogere af det, på ens ”væren-i-livet”.

Bogens clou var for mig afsnittet ”isolation og mellemmenneskelige forhold” (side 383-395), hvor Yalom giver nogle meget overbevisende kriterier, for hvad der muliggør og kendetegner en god, sund og holdbar kærlighed. Fx at man ikke må søge en frelser. Og at kærligheden ikke bør komme af armod og generel trang til et andet menneske, men af at hvile i sig selv og være glad for sit liv.

Det afsnit burde være obligatorisk læsning for alle, der overvejer at gå ind i et kærlighedsforhold (eller allerede er det), for der er godt input til overvejelserne til, om man er parat til det – eller i et kærlighedsforhold: hvilke grundsten og -vilkår der måske er vaklende og usikre, og som man derfor bør grave ud og sætte på ny.

Et omdrejningspunkt er her den behov-fri kærlighed, der tager udgangspunkt i Martin Bubers skelnen mellem to former for væren mellem to mennesker: Hvor den anden enten opfattes som et ”du” eller som ”jeg”.

Et andet meget givende afsnit er afsnittet om verdens grundlæggende meningsløshed, og om hvordan man selv må skabe mening i sit liv i form af et personligt meningssystem med klare værdier – som fx kan være mod, stolthed, broderlig solidaritet, kærlighed og verdslig fromhed. Eller hvad den enkelte nu synes er meningsfyldt. Her synes Yalom – uden at referere til ham – at være meget i tråd med den canadiske filosof Charles Taylor og hans begreb om ”strong evaluations”.)

Meningen kan i høj grad være at skabe noget, at virke for en sag, at være en del af et fællesskab, man vælger at være en del af.

Lyder det mystisk, højtravende og/eller langhåret? Så læs Yalom! Han forklarer det meget bedre end jeg.

Og slutter med denne sætning: ”Som Buddha lærte os er spørgsmålet om livets mening ikke opbyggeligt. Man skal sænke sig ned i livets flod og lade spørgsmålet drive bort med strømmen.”

Skriv et svar

eighteen − six =