Vilhelm Hammershøi

Af Annette Hvidt og Getrud Oelsner. Lindhardt og Ringhof, 2018, 576 sider

Et meget, meget overvældende værk. Jeg har haft fornøjelsen over nogle uger at komme igennem det, og hvert eneste minut har været en udpræget fornøjelse.
For det første er der det helt overvældende billedmateriale, i meget stort format, på rigtigt godt papir og i gode gengivelser. Det er i sig selv en stor glæde at kunne se så mange værker af Hammershøi. Det er med længder den mest omfangsrige gengivelse af hans malerier, der findes. Ordrupgaardsamlingens katalog/bog til udstillinger dér for et par år siden var rigtigt godt – men kan som andre bøger om Hammershøi slet ikke hamle op med Hvidts og Oelsners bog.

Hammershøi bliver fortalt både i temaer og kronologisk, lidt blandet, men det fungerer fint. Vi kommer med forbi alle hans boliger, og hvad han malede de forskellige steder. Og hans og hustruens udenlandsrejser bliver også godt beskrevet. Fine afsnit om familie, kolleger og venner, og hans forhold til og brug af dem. Her bliver hver en sten vendt, fx er dele af moderens scrapbøger og familiefotoalbums gengivet – men uden at det på noget tidspunkt blider kedeligt.
Min eneste anke er, at forfatternes vinkel på Hammershøi – at han skulle have et særligt forhold til fotografiet som medie – ofte virker lidt søgt og villet, og bestemt ikke altid er overbevisende. Men det fylder heldigvis ikke så meget, så det glemmer man hurtigt.

Udsalgsprisen er 600 kr, hvilket er rørende billigt for et værk i den kvalitet. Men sørg for forstærkning under sofabordet – den vejer til! Så der er gods i den på alle måder…

Skriv et svar

14 − 1 =