Robert Walser: Spadsereturen. Skrevet på tysk i 1917. Udgivet på dansk af Batzer & Co. i 2025, oversat af Judyta Preiss og Jørgen Herman Monrad. 85 sider.
“Spadsereturen” er hvad den giver sig ud for – en beskrivelse af spadseretur, som fortælleren foretager sig en dag i starten af 1900-tallet. Han fortæller om, hvad han ser, og hvilke tanker det får ham til at gøre sig.
Så på sin vis en lille bog, og en lille fortælling. Kort. Og nemt læst.
Men en lille perle, fyldt med fine observationer, og – især – gode beskrivelser af de tanker og (selv)refleksioner, som fortælleren gør sig. I et solidt, sikkert, enkelt og klart sprog.
Spadsereturen giver anledning til mange tanker – og raserier: Vi kommer omkring alt fra bagerreklame til forretningsfolk. Fortalt i fine sætninger; og både med præcision, vid og bid.
Et par eksempler:
I starten af sin spadseretur kommer fortælleren til en bagerforretning, der har et firmaskilt med guldbogstaver, hvor fortælleren føler sig foranlediget ….
“… til at standse forbløffet op for på bedrøvelig vis at forfærdes over et så groft praleri, og den deraf sørgelige ødelæggelse af det yndefulde landlige billede.
Spontant råbte jeg: ‘Et ærligt menneske har ved Gud lov til at være temmelig rystet ved synet af et sådant gyldent firmaskiltsbarbari, der påtvinger det landskab vi færdes i et præg af pengegriskhed, egoisme og elendig, fuldstændig ublu sjælsforråelse. (…) den afskyelige skryden og pralen er på et eller andet tidspunkt begyndt i en eller anden afkrog af verden, og som en ynkelig og sørgelig oversvømmelse er den skyllet ind over snart det ene, snart det andet, og har revet uhumskheder, snavs og tåbelighed med sig og har bredt sig ud over hele verden og nu også fået tag i min hæderlige bagermester, og fordærvet hans indtil nu gode smag og undergravet hans medfødte moral. (…) Til helvede med den miserable trang til at se ud af mere end man er. Det er en sand katastrofe, der fører krigsfare, død, elendighed, had og lemlæstelse med sig overalt på Jorden, og giver alt eksisterende en trolddomsagtig maske af ondskab og hæslighed.'”
Og om et brev, han har skrevet til en forretningsforbindelse:
“Højstærede hr.!
Med denne sære tiltaleform vil afsenderen forvisse Dem om, at han kun nærer kølige følelser for Dem. Jeg ved at jeg ikke kan forvente at blive mødt med respekt af Dem og Deres ligesindede, der jo har så overdrevent høje tanker om Dem selv at De hverken kan vise forståelse eller hensyn. Jeg er sikker på, at De er et af den slags mennesker der bilder sig ind at være vigtige, blot fordi de er hensynsløse og uhøflige, og tror de har magt, blot fordi de nyder beskyttelse, og som mener der er kloge fordi det lille ord ‘klo’ er faldet dem ind. Folk som Dem drister sig til at optræde hårdt, groft og brutalt over for de fattige og forsvarsløse. Kløgtige folk som Dem finder det nødvendigt at komme først alle vegne, at være overlegen overalt og at triumfere på alle tidspunkter af døgnet. Folk som Dem mærker slet ikke, at det er tåbeligt…”
Efter flere af sine udbrud, hvor han jo ikke lægger fingrene imellem, kommer så ofte nogle refleksioner over, at han måske er gået for vidt, har ladet sit raseri løbe af med sig. Noget der kan minde lidt om Prousts’ “På sporet af den tabte tid” – bare meget enklere, kortere og interessantere.
Bogen er lige kommet i en ny dansk oversættelse, og skal man have den fulde fornøjelse, er det vigtigt, at man læser den i Judyta Preiss’ og Jørgen Herman Monrads meget fine oversættelse.
Robert Walser er blevet forfatternes forfatter. Stefen Zweig, Robert Musil, Thomas Mann og flere andre – nok især tysksprogede forfattere – satte ham højt og hentede inspiration hos ham.
Robert Walser var schweitzer, født 1878. Han nåede ikke at skrive voldsomt meget, enkelte bøger og noveller, inden han i 1923 blev indlagt på psykiatrisk anstalt. Han forblev indlagt til han døde i 1956.
