På hvis skuldre – Lars von Trier og billedkunsten

Udstillingskatalog udgivet 2026 af Willumsen museet. 240 sider.

Udstillingen og bogen viser, hvilke billedkunstnere, der især har inspireret Lars von Trier til sine film. Interesserer man sig både for von Triers film og for malerier, er dette et helt uomgængeligt værk, med en guldgrube af både informationer og billeder.

Interesserer man sig mest for det ene af de to (von Trier og malerier) er der stadig rigtig meget at hente.

Har man som jeg i høj grad “dyrket” de samme malerier som von Trier – Friedrich, Munch, Strindberg, Hammershøi – giver det at forstå den resonans, som disse maleres billeder har i givet ift. von Trier, et væsentligt bidrag til bedre at forstå, hvorfor både disse malere og von Trier giver så stor resonans i mig.

Og åbner samtidig døre til malere, der har været vigtige for von Trier, men som jeg endnu ikke har “fået fat i” for alvor – så som Willumsen, Gauguin og Carl Frederich Hill.

von Trier har været kurator på udstillingen, og giver i en lang række noter løbende forklaringer til, hvorfor og på hvilken måde de pågældende malerier har betydet noget for ham. Det er yderst velskrevet og interessant.

Men bogen/kataloget har også yderst velskrevne artikler af katalogets øvrige skribenter, ikke mindst Lilian Munk Rösing, der viser sammenhænge mellem malerierne og von Triers film.

Centralt står Hammershøis billede “Fem portrætter”, med Bindesbøll, Svend Hammershøi, Karl Madsen, Willumsen og Carl Holsøe; sammen med et af Edvard Munchs hovedværker, “Det syge barn”. Som således også var med på udstillingen i et særligt rum alene helliget Edvard Munchs malerier, som museet havde fået mulighed for at låne hele 14 værker af, heraf flere af hans væsentligste (ud over Det syge barn også Fortvivlelse, Madonna, Vampyr, Nietzsche, Strindberg).

Bogen er flot udstyret, i stort format, og er meget generøs med gengivelser i høj kvalitet af såbel styills fra von Triers film samt selvfølgelig de udstillede malerier.

Udstillingen blev vist på Willumsen-museet i Frederikssund i 2026 (sidste dag: 20. september 2026).

Skriv et svar