Bente Scavenius og Bo Tao Michaëlis: Danmarksbilleder. Litterære landskaber og maleriske motiver. Strandberg Publishing, 2018. 384 sider.
Bogen er et overflødighedshorn af introduktion til danske malere og forfattere, der har forholdt sig til og brugt det danske landskab. I form af i en lang række korte kapitler, der hver især har udgangspunkt i en egn i landet, og hvortil der så præsenteres en maler, med et maleri, og en forfatter, med et tekstuddrag (eller digt), sammen med en kort præsentation af begge.
Bogen er således komponeret på helt samme måde som forfatternes forudgående bog, Bybilleder, men med fokus flyttet fra byen København til resten af landet.
Også denne gang fungerer det rigtigt godt – især når man læser den rigtigt, dvs. langsomt i bidder. Så man når at indoptage de enkelte kunstnere, og de ikke drukner i hinanden.
Det gjorde jeg, over 3-4 måneder, hvor jeg har oplevet stor glæde ved at blive præsenteret for forfattere og malere, jeg ikke kendte så meget til (eller som jeg fik udvidet mit syn på), såvel som genkendelsens glæde. Jeg fik god inspiration til at dyrke nogen af forfatterne og malerne videre – men blev selvfølgelig også indimellem bekræftet i, at der er nogen, jeg ikke har behov for at fordybe mig i.
Samtidigt kommer vi rigtigt godt rundt i landet, og i tid (fra 1800 til nu), hvilket giver en rigtig god fornemmelse af Danmark, kunstnerisk tolket, på tværs af tid og rum.
55 malere og 55 forfattere kommer vi rundt om, og det går fint uden at blive stakåndet – teksterne om dem er præcise og skarpt formulerede. Vi kommer hele vejen rundt, fra Oehlenschläger til Merete Pryds Helle, og fra Eckersberg til Ulrik Møller – forfatterne formidler dem alle godt og med respekt for kunstnernes tid og egenart.
Der er tale om en coffee table-bog i den allerbedst tænkelige udgave heraf: En man har liggende på sofabordet til egen brug og fornøjelse; hvor man efter tid og behov kan åbne bogen og læse et par kapitler, og blive glad over såvel billeder som tekst, men også over det danske landskab. Der jo, sammen med sproget og vejret, reelt er det eneste, der binder os sammen som danskere.
