Rene linjer & Gale streger

Red. af Bernt Hubert, Anette Rasmussen og Poul Einer Hansen. Forlaget Hubertus, 2018. 256 sider.

Bogen er en slags biografi over tegneren Roald Als. Skrevet af familie, venner og ofre som enkeltstående bidrag.
Det fungerer gennemgående godt. Enkelte indlæg er måske lidt for meget for detaljerede og lidt for meget for den helt inderste kreds, og der er også gentagelser – men der er langt flere veloplagte og humoristiske indlæg, godt med anekdoter – og så selvfølgelig ikke mindst gengivelser af en række af Roals Als’ mest spiddende satiretegninger, især fra hans år på Weekendavisen og Politiken. I Politiken kan vi heldigvis stadig møde hans tegninger.
En række ofre – specielt politikere – opfatter det til Roald Als’ store fortrydelse som en ære at blive karikeret af ham, så der er bidrag fra bl.a. Uffe Ellemann, Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard, Marianne Jelved og Lars Løkke Rasmussen.
Alle er rørende enige om, at Roald Als står helt fast på sine værdier baseret i 1970’erne: pro-Anker Jørgensen, anti-EF osv. Nogen finder det en smule bedaget, andre (bl.a. undertegnede) synes, at det er befriende, når nogen holder fast i værdier, og ikke opportunistisk tilpasser dem “tiderne”.
Bogen er ikke på nogen måde et stort litterært værk, men holder man af Roald Als’ tegninger, og er lidt mere interesseret i manden bag, er der masser af interessant og underholdende stof.
Hermed anbefalet.

18 Comments

Add Yours →

Hi! Do you know if they make any plugins
to assist with SEO? I’m trying to get my
blog to rank for some targeted keywords but I’m not seeing very good success.
If you know of any please share. Thank you! I saw similar
blog here: Scrapebox AA List

Skriv et svar