Jeg faldt lige over Svikmøllen 1935 hos Oles genbrug, og da jeg i forvejen havde Blæksprutten fra samme årgang, var det oplagt at sammenligne.
Som altid er Blæksprutten generelt en anelse skarpere, lidt mere vovet, lidt mere politisk og lidt mere kritisk.
Til gengæld vinder Svikmøllen klart på tegningerne, udelukkende i kraft af Ungermann – se bare forsiden.
Men allermest ligner de nok hinanden. Konceptet er det samme for de to årshæfter og mandelgaveklassikere: Tegninger på alle højresiderne, og tekst på venstresiderne. Emnerne er langt hen ad vejen også de samme: dårligt tyttebærår i Danmark får danskerne til at tage til Sverige for at samle tyttebær, bønderne tager toget til København for at protestere, kædebreve og soldater, der må få besøg af familien.
Nogle emner, er tages under behandling, er selvfølgeligt lidt svære at forstå i dag – andre er fortsat forbløffende aktuelle, så som overskriften ”Politiet undersøger ulveaffæren”.
Overraskende så læsværdige begge hæfter er her 84 år efter, man får både lidt danmarkshistorie og nogle gode grin. Så falder man over et sådant gammelt hæfte, så køb det trygt og hyg dig med det en lille times tid.
